Mød Rachael Tatman, professionel Emoji Whisperer

Mennesker i en vis alder vil huske en tid før emoji, hvor tekstlig korrespondance krævede en grov kombination af grammatiske symboler, flettet sammen for at ligne en blinkende smiley eller en whaddayagonnado skuldertræk. Denne digitale hulekunst gik forud for dr. Rachael Tatmans voksenalder, en lingvist og universitetsstuderende ved University of Washington, som i øjeblikket er ansat ved den Google-ejede dataplatform Kaggle. Tatman, der bor i Fremont, tiltrak nationale mediers opmærksomhed sidste år med et eksperiment, der afslørede, hvordan vi bruger emoji anderledes end sprog. Hendes arbejde har også dækket kønsbias på sociale medieplatforme og talegenkendelsesteknologier. Men Tatman er ikke ved at stoppe med at studere de karismatiske glyffer når som helst snart. Når alt kommer til alt, siger hun: “Det giver mig en undskyldning for at være på Twitter hele dagen.” -JV

Jeg var en stor gammel videnskabsnørd som barn. Jeg kunne også rigtig godt lide sprog og grammatik. Og da jeg fandt ud af, at I kunne lave videnskab og sprog sammen, blev jeg meget glad.

Det, de fleste sprogforskere har til fælles er, at vi kan lide puslespil.

Jeg var i Boston for nylig. Jeg ved, de kalder vandfontæner boblere og nogen sagde “Bubbler” og jeg var ligesom, åh, i naturen! Jeg har set det, jeg har observeret det. Hver gang nogen siger noget, der er en markør, er jeg altid sådan: “Åh, ja!”

Der er et stort projekt på UW,engelsk i det nordvestlige Stillehav, og [they] fandt “ag”-lyden i [words like] forsinkelse eller taske plejer at blive sagt mere som “æg” her. Så shopping “begg” eller det amerikanske “flegg.” Vi har sådan en migration af mennesker, der flytter hertil, at jeg tror, ​​at den slags regionale former bliver sværere at møde, især i Seattle.

Hvis du er interesseret i at beskrive måden folk bruger sproget på, det er virkelig meget mere spændende at se hvordan [they’sre] bruger det, når du bare spøger med venner og prøver forskellige ting og leger.

I gymnasiet kom jeg virkelig ind på Twitter. Jeg var interesseret i, hvordan folk bruger staveforskelle til at vise dialekter. Hvis jeg tweeter, og jeg vil gøre det helt klart, at jeg er sydlandsk, kan jeg ændre min stavemåde for at afspejle lydsystemet ved at være sydlandsk. Jeg staver måske Hej som “haeyyy”, så det er meget tydeligt, at der er en lydændring derinde.

Jeg blev også interesseret i: Hvad er en emoji? Hvad er det sprogligt? Jeg tror, ​​det stadig er noget af et åbent spørgsmål.

Emoji optager denne plads mellem ord og gestus.

Du kan helt sikkert gøre det forkert, ikke? Der er en emoji, der sover – den har en snotboble – og folk vil bruge den, når de mener at græde. Og hver gang siger jeg “Nej, det er ikke det, den er.”

Emoji 5.0 er lige udkommet, og den inkluderer saltrysteren, som er den mest efterspurgte emoji. Det er fordi der er dette udtryk at være salt,eller så meget salt. Så jeg tror, ​​at folk vil bruge det til metakommentarer om, at de er salte – eller til at mærke den slags salt.

Carrie Fisher [the actress] plejede lav rebus, hvor hun ville erstatte bogstavet Det med emoji for ordet Det, eller hun ville erstatte ordet jeg med øjen-emoji. Cher er en anden person, der har en masse af den slags forvirring og udskiftning af bogstaver.

Der er den slags ordspil på amerikansk Også tegnsprog, der ikke vil oversætte godt til tekst. Tegnet for pasteuriseret mælk-du klemmer din knytnæve efter mælk, og så flytter du den forbi dine øjne.

Jeg har ikke betænkeligheder vedr tilbagegang i engelsk. Sproget er et veludviklet værktøj. [And it is] altid skiftende. Du taler ikke gammelengelsk.